Forside     Sitemap
 



 
/ Forside / Nyheder / Fair Food CO2PENHAGEN
 
 

Fair Food Group

 

 

 

Fair Food Group – be fair to the next generation

  
Fair Food Group er en nyetableret forening af ansvarlige økologiske fødevareproducenter - etableret på initiativ af Aalbæk Specialiteter. Foreningen vil gøre op med, at bæredygtighed alene skal tilskrives økologi som eneste mantra. Ansvarlighed og bæredygtighed rækker langt videre – og det forlanger fremtidens forbruger..
  
Fair Food Group består i startopstillingen af:
Naturmælk a.m.b.a. http://www.naturmaelk.dk/ (mejeriprodkter), Skærtoft Mølle A/S http://www.skaertoft.dk/ (mel og kornprodukter), Ørbæk Bryggeri A/S http://www.oerbaek-bryggeri.nu/ (øl og sodavand), Søris http://www.soeris.dk/  (grønt) og Aalbæk Specialiteter.

Til sammen lægger disse fem virksomheder sig i selen for et nyt ambitiøst helhedssyn på bæredygtighed. Tiden er løbet fra isoleret at tale om økologi, CO2 neutralitet og fair trade hver for sig. Tingene må tænkes mere holistisk sammen i et naturligt kredsløb for reelt at give mening – og at gøre en forskel.
 

”Vi erkender udfordringen i at nå målet – det er ingen enkel og triviel øvelse, men det er en nødvendighed at forholde sig til lige nu – og ikke mindst at handle på - før det er for sent”, udtrykker formanden for Fair Food Group, direktør Henry Franzen, Aalbæk Specialiteter.

Fair Food Group har dermed ikke færdige løsninger på udfordringen eller en succesformel som et quick win. Konceptet har karakter af at være en anerkendt platform – blåstemplet såvel på ministerplan som på den internationale fødevarescene. Den videre modning vil kræve aktiv involvering og kvalificering fra mange interessenter, samarbejdspartnere og ambassadører. Det skal siden oversættes til nye attraktive produkter – og parallelt opsamle støttemidler til perspektivrige udviklingsprojekter i ind- og udland for at bidrage til en verden i bedre balance.    

”Fair Food Group er nyfortolket ansvarlighed – og ikke en akademisk øvelse eller udtryk for Green Washing igennem tomme hensigtserklæringer; vi vil netop det her”, pointerer Henry Franzen.
 
Paratheden er til stede for at forfølge den opstillede ambition og at stå distancen med fornøden dokumentation på at det nytter noget. Alt dette naturligvis uden at gå på kompromis med høj fødevarekvalitet, konstant innovation og i det hele taget skønheden og smagen i ekstraordinære fødevarer.
 
Fair Food Group deltager d. 5. og 6. september 2009 på den kontroversielle klimamusikfestival CO2PENHAGEN i København (www.co2penhagen.com) – ikke for at sælge og promovere et ædelt budskab, men for at lytte og aktivt gå i dialog med fremtidens bevidste forbrugere – og opinionsdannere. En tidlig forbrugerforankring og en respekt for Open Innovation kan bidrage til, at Fair Food Group får status som en referenceramme, når det gælder bæredygtige fødevarer.
 
Besøg www.fairfoodgroup.com – og direktør Henry Franzen står til rådighed for yderligere information på mobil tlf. 2442 1433 eller mail@farre-as.dk.

 
 

 

 
 
                                    © Aalbæk Specialiteter (2005) - Pack Design