|
EAT06
Det var for tredje gang den kvalitetsbevidste forbruger, der var i centrum, da Øksnehallen atter slog dørene op for madmessen EAT06. Denne gang skete det i samarbejde med Wonderful Copenhagen og madfestivalen Copenhagen Cooking.

EAT-messen er samlingspunktet for en stribe af landets bedste leverandører og specialister i mad, drikke og delikatesser. På messen var der dels repræsentanter fra det lille, lokale mejeri og fra de større producenter inden for en række forskellige fødevaregrupper, herunder mejerier, delikatesser, øl/vin, frugt/grønt, kød/fisk, chokolade, kaffe/te mv.

Aalbæk Specialiteters messestand var flittigt besøgt både lørdag og søndag, og der blev uddelt smagsprøver i lange baner. Der var speciel stor interesse for den nye Gedechorizo, og mange besøgende roste den i høje toner. Da messen sluttede søndag aften, var vi godt trætte i benene, og smagsprøverne var sluppet op. Men humøret var højt for vi havde fået hilst på rigtig mange venlige mennesker, som havde givet gode ideer og feedback på produkterne.

Læs mere om EAT06 på www.okologi.dk og www.eat06.dk
|