/
Skjul indhold
 

DU FÅR DET,
DU SER

Hos Aalbæk Specialiteter er der to ting, vi aldrig går på kompromis med - kvalitet og økologi. Det giver os en faglig stolthed - og kunderne de bedste produkter.

På mange måder ville det være nemmest bare at slå ind på den samme vej som mange andre - og lave fødevarer uden hverken smag, sjæl eller håndværkstradition.


Men hos Aalbæk Specialiteter lover vi dig, at vi aldrig falder for fristelsen. Vi elsker det, vi laver, og det gør vi, fordi vores udgangspunkt hver dag er økologi, kvalitet og tradition. Det giver os en faglig stolthed, som vi er sikre på, at du kan smage i vores produkter.


Slagterhåndværket løber i blodet på os og har gjort det i generationer - og det vil det fortsat gøre, når vi skaber fremtidens fødevarer. Derfor foregår produktudviklingen hos os også 365 dage om året.

Når et kødprodukt er økologisk betyder det for det første, at det er fremstillet af kød fra økologiske dyr - dvs. dyr, der ikke har fået vækstfremmere, har levet af økologisk foder, har haft det godt og haft adgang til udendørs arealer, lige som de ikke har fået medicin.


For det andet betyder det, at der ikke er anvendt tilsætningsstoffer i det forarbejdede produkt - hverken for at fremme holdbarhed, smag eller udseende.


Kort sagt: Det, du ser, er det du får. Sådan har det været i over 20 år nu hos Aalbæk Specialiteter.