/
Skjul indhold

NÆSTE STOP CUBA
- VI HYLDER FAIR FOOD

DER ER HJERTE TIL AT SE UD OVER KORTSIGTEDE KOMMERCIELLE MÅL HOS AALBÆK SPECIALITETER. I SAMARBEJDE MED TO ANDRE DYGTIGE FØDEVAREVIRKSOMHEDER HAR VI TAGET INITIATIV TIL EN ALTERNATIV OFFENSIV RETTET MOD CUBA. DET BLEV MARKERET TORSDAG D. 26. MAJ MED ET OFFICIELT AMBASSADØRBESØG OG DET CUBANSKE FLAG TIL TOPS i BILLUND.

Cuba er andet end mørk rom og vuggende rytmer. Det er et fascinerende land og et marked i bevægelse med 11 millioner indbyggere. Reformerne lurer ude i kulissen og dryppes allerede i små doser ud over nationen. Det giver helt nye muligheder for internationale relationer og respektfuld samhandel. I den forbindelse har Danmark særligt på landbrugs- og fødevarefronten chancen for at kaste glans.

 

Aalbæk Specialiteter går foran
"Vi skal ikke gøre det sværere end det er eller slå op af banen med henvisning til storpolitik", siger salgsdirektør og ophavsmand Henry Franzen. Med et adræt lille hold af danske fødevarelokomotiver er der netop basis for at etablere en fødevareflanke på Cuba og vinde terræn i forhold til øvrige lande. Fokus er på at assistere inden for svinesektoren, kødforædling og fiskeopdræt. Cuba-kvartetten består udover Aalbæk Specialiteter af Aller Aqua A/S (fiskeopdræt) og Christian Nors Holding A/S (svineproduktion) flankeret af ministerråd Carsten Philipsen.

 

Cuba-kvartetten havde set dagens lys
Torsdag d. 26. maj 2011 inviterede kvartetten den herboende cubanske ambassadør, Hans Excellence Guillermo Vázquez Moreno til Billund for at drøfte en konkret køreplan og ikke mindst ved selvsyn at besøge de involvere virksomheder. Ambassadøren var synligt begejstret og handlingsorienteret. Ikke for meget pergamentpapir og skønne intentioner. Et umiddelbart sigte kan konkret være at etablere et repræsentationskontor
i Havana som radar og for opbygning af langvarige relationer.

 

Og i køledisken i dit supermarked skal vi ikke afvise, at inspiration fra
denne eksotiske del af verden vil finde vej. Vi kalder det Fair Food.