”Når aktiemarkedet går ned,
så går pølsemarkedet op ….”
Sådan råbte vores salgsdirektør Henry Franzen
ud over menneskemylderet i vores nye
udsalgssted i Torvehallerne på Israels Plads
i København. Og pølsemarkedet gik i sandhed
op fra fredag d. 2. september kl. 10.00 med
åbningen af hovedstadens nye spisekammer.
Det er ikke et supermarked. Det er et super marked med 70
indendørs stadepladser og 20 udendørs. Sådan er Torvehallerne - et
madmekka af rang.
Torvehallerne hæver overliggeren på indkøbsoplevelser med
flere længder. Og Københavnerne har ventet på det i
mange årtier - faktisk siden det gamle grønsagstorv lukkede tilbage
i 1958. Nu pryder to nye haller Israels Plads - piloteret med
400 spunspæle og konstrueret med 140 tons stål. Stedet
skal bidrage til at placere København på det gastronomiske
verdenskort - intet mindre.
For os har den
nye butik-i-butikken hejst flaget for Aalbæk
Specialiteter som mærkevare. For første gang har vi mulighed for at
præsentere hele vores sortiment på et sølvfad - fra LOW serien over
til den tørsaltede bacon - og alle hits ind
imellem.
Men det nye set-up er også chancen for at teste nye
produkter hos kræsne smagsløg inden de rammer køledisken i
detailhandlen. For os er dyb forbrugerforståelse helt
afgørende for at ramme plet med nye produkter.
Find os i Hal 1, stade F4. Adressen er Frederiksborggade
21, 1360 København K. Åbningstiderne strækker sig over alle ugens
dage undtagen mandag.
Her klippet fra DR Nyheder fredag d. 2. september 2011 kl.
18.30
Torvehallerne
Kbh