Vi åbner ny konceptbutik i Torvehallerne
på Israels Plads i København
Fredag d. 2. september 2011 slår vi dørene op til en ny
konceptbutik - eller på jysk - en permanent
stadeplads pladask i centrum af København. Stedet er
Torvehallerne på Israels Plads. Torvehallerne er et nyt
spektakulært fødevareinitiativ, der skal give dig som
forbruger en helt ny vinkel, når det gælder "et
madmarked". Overliggeren er sat højt. Lige noget
for os.
Aalbæk Specialiteter vil være med, hvor det
sker. Torvehallerne sætter nye standarder for et madmarked. Vi
ser det som en hyldest til de gode råvarer iklædt en
helstøbt iscenesættelse som kunderne fortjener. I alt vil der
være 70 stadepladser og aktiviteter både ude og inde på
Israels Plads.
For
os er det en ny mere markent måde at profilere os på uden for
køledisken i supermarkederne - og en chance for i øjenhøjde at møde
forbrugerne. Vi lander midt i et trafikknudepunkt
med metrostationer (Nørreport Station og Kongens Nytorv) og masser
af pulserende liv.
Produktsortimentet i vores butik vil bestå af det
bedste fra det eksisterende sortiment af forædlede produkter.
Du kan allerede nu hente inspiration under
produktoversigten her på sitet.
Og så kan vi til
slut referere til chefen for Torvehallerne, Niels Lønborg Brandt,
der meget rammende bl.a. siger:
"......
Torvehallerne vil være et marked, som både de studerende,
børnefamilierne og alle andre, der sætter pris på gode råvarer,
kommer til at bruge - både på en regnfuld hverdag og på en solrig
lørdag med masser af tid. Torvehallerne kommer til at spare mange
for meget tid i en travl hverdag samtidig med, at kvaliteten af
råvarerne får et løft"
(klip fra pressemeddelelse af 14. juli
2011)
Mød
os første gang fredag d. 2. september - vi har kridtet skoene og
pudset disken. Daglig ansvarlig for butikken bliver Linda
Lau.
På
gensyn!